Rosen-lunds blog

Rosen-lunds blog
Rosen-lunds blog

søndag den 9. marts 2014

Det kan ikke ses...

Sikke en fantastisk forårs dag det har været i dag. Jeg ville ønske jeg kunne vise jer stemnings billeder fra et forårs pyntet havehus men jeg har desværre ikke nydt dagen der i dag. Vi har brugt hele dagen udenfor, hvor der er lavet de ting som man desværre ikke kan se, men som skal laves på gården.

Alt hegn på gården er gjort klar så hestene snart kan komme på græs. Grene er klippet til så de i løbet af sommeren ikke vokser ind i hegnet igen og nye pæle er sat i jorden så hestehegnet er stabilt.
Hestene længes virkelig efter frisk forårs græs, de har fulgt os hele dagen :0)



Det gamle hønsehus er revet ned - vi havde så mange problemer med vores høns sidste sommer med lopper og rotter. Så hønsene blev solgt og så køber vi et nyt hønsehus der er hævet over jorden,det har jeg hørt skulle hjælpe på rotter - for mine friske æg kan jeg ikke undvære :0) Er der nogen af jer der har erfaringer med det?

 Lidt fik jeg da lavet udenfor havehuset - der blev spredt lidt hestemøg i højbedene til mine krydderurter og roser.
 Det er så dejlig en tid vi går i møde...

Kærlig hilsen Tanja

Ingen kommentarer:

Send en kommentar