Rosen-lunds blog

Rosen-lunds blog
Rosen-lunds blog

tirsdag den 11. september 2012

Æblebrød

Blød og svampet æblebrød - Brødet skal hæve koldt natten over. Det er dejligt nemt, når der kommer gæster til morgenmad.

3 dl vand
2 dl yoghurt naturel
15g gær
1 spsk honning
1 spsk salt
75 g solsikkekerner eller andre kerner.
200g groft speltmel
500g hvedemel

ca 300g æble stykker
1 æg til pensling.

Dag1:
Kom vand og yoghurt naturel i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt honning og salt og rør kerner, speltmel og dernæst hvedemel i dejen lidt af gangen. Rør godt i dejen til den har en konsistens som en tyk havregrød. Stil den tildækket i køleskabet til næste dag.

Dag2:
Tag dejen ud af køleskabet. Put æbler stykker i og ælt dem godt rundt ind i dejen.

Form dejen til 2 brød. Dejen er lidt klistret og det skal den være. Lad brødene hæve tildækket et lunt sted i en time.

Tænd ovnen på 250 grader. Pensl brødene med sammenpisket æg og drys evt. med lidt kerner. Bag brødene i ca. 10 min. Skru ned til 200 grader og bag i yderligere ca. 20 minutter.


Bon appetit...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar